Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Kornmarkskolen
Mobil menu

Princip for forældreansvar

Kornmarkskolens forældre er en ressource, der skal bidrage til skolens trivsel og virke. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang. Læring og trivsel forbedres, når forældre viser interesse for deres barns skolegang. Skolebestyrelsen på Kornmarkskolen ser forældreansvaret som noget, der kræver aktive og positive handlinger. Handlinger, som tager udgangspunkt i et gensidigt bestående samarbejde samt en aktiv deltagelse.

Formål:

Princippet har til formål at anskueliggøre, hvilke forventninger skolen har til forældrene som en aktiv del i det forpligtende samarbejde. Skolens forventning er, at alle forældre har viljen til at samarbejde med skolen og andre forældre omkring eget barn, andres børn, klassen og skolen som helhed. Udgangspunktet er, at alle forældre er interesserede og på hver sin måde deltagende i at skabe positive relationer og begivenheder, der netop har til hensigt at sikre trivsel og udvikling for både den enkelte og fællesskabet. At være forældreansvarlig handler om, at alle forældre som udgangspunkt ønsker det fælles bedste; og at forældrene støtter skolen og det pædagogiske personale i at opnå bedst mulige resultater og størst mulig trivsel blandt alle skolens elever.

Mål:

Skolens kerneydelse er læring og undervisning, og det er forældrenes ansvar og opgave at sørge for, at deres barn kommer lærings- og undervisningsparat i skole.

Forældrenes ansvar:

Det er derfor skolebestyrelsens målsætning, at kornmarkskolens forældre tydeligt tager ansvar for:

  • at eleven møder til tiden lærings– og undervisningsparat. Dvs. at eleven er frisk, veludhvilet og har fået morgenmad.
  • at hjemmet har sørget for mad til skoledagen, og at forældrene sikrer, at skoletasken er ordentligt pakket, samt at eleven medbringer relevant skolemateriale.
  • at eleven er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt kommunikere med et respektfuldt sprogbrug.
  • at eleven respekterer skolens materialer og inventar, og behandler disse ting ordentligt.
  • at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen, og er parate til at vurdere en sag fra flere sider.
  • at vi husker og respekterer det nødvendige forældresamarbejde, den åbne og rene kommunikation, og den gode tone forældre i mellem.
  • at vi holder os orienteret om information fra skolen.
  • at vi støtter læringen med blandt andet lektiehjælp og højtlæsning.
  • at vi tager ejerskab for skolen og deltager i forældremøder, forældresamtaler og fællesarrangementer.

 

Skolens ansvar:

  • Sikre at alt vedkommende information vedr. eleverne tilgår forældrene
  • Indgå i det forpligtende samarbejde med forældrene
  • Lytte til, og tage forældres mening/bekymringer alvorligt
  • At i så høj grad som muligt, inddrage forældrene i arbejdet med at fastsætte og understøtte de mål, der stilles for deres barn

 

Dette princip er udarbejdet af skolebestyrelsen og godkendt 14/01/2019