Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Kornmarkskolen
Mobil menu

Kornmarkskolens kostpolitik

Indledning

Kornmarkskolen er en madglad skole.

Vi elsker, når børn og voksne sammen har tid og lejlighed til at nyde god mad. Vi er en distriktsskole i Hillerød Kommune. Skolen har de seneste fem år haft en bevægelsesprofil i samarbejde med DGI. Vi er en skole, der prioriterer at børn er med til at producere mad hver uge, og at der så vidt som muligt er udsalg af god hjemmelavet mad på skolens afdelinger. I vore HFO-afdelinger får børnene god og varieret kost som en del af fritidstilbuddet.

Vi ønsker at alle forældre, elever og medarbejdere kender til vores kostpolitik og at børnene oplever, at vi gør noget for deres generelle sundhed både gennem viden og praksis med kost og bevægelse. Nye forældre på skolen får kostpolitikken udleveret som en folder.

Mål 

  • På Kornmarkskolen skal eleverne have mulighed for at indtage en varieret og ernæringsrigtig kost i både skole og HFO.
  • Vi vil fremme elevernes muligheder for at træffe sunde valg på baggrund af viden og indsigt på kostområdet. 
  • Vi vil medvirke til at eleverne på længere sigt får sunde spisevaner.

 

Baggrund

  • Sunde og mætte elever fungerer bedre fysisk, psykisk og socialt.
  • Sund kost optimerer den enkelte elevs energiniveau og koncentrationsevne.
  • Slik, sodavand og tilsvarende usunde mad– og drikkevarer fremmer ikke koncentrationen og frabedes i dagligdagen. Ansvarsdeling
  • Det er forældrenes ansvar at deres børn medbringer gode og ernæringsrigtige madpakker.
  • Skole og HFO medvirker til at udvikle elevernes forudsætninger for at tage vare på egen og andres sundhed ved at inddrage sundhedsemner på de forskellige årgange.
  • Alle børn på Kornmarkskolen er i løbet af deres skoletid med til at producere god mad til eleverne på skolen i enten Café Korn eller Café Jumpfood. Her uddannes børnene desuden i hygiejne, håndtering af råvarer og salg af mad til skolens elever.
  • Skolen tilbyder omdeling af skolemælk og mulighed for koldt drikkevand.

 

Ansvarsdeling

  • Det er forældrenes ansvar at deres børn medbringer gode og ernæringsrigtige madpakker.
  • Skole og HFO medvirker til at udvikle elevernes forudsætninger for at tage vare på egen og andres sundhed ved at inddrage sundhedsemner på de forskellige årgange.
  • Alle børn på Kornmarkskolen er i løbet af deres skoletid med til at producere god mad til eleverne på skolen i enten Café Korn eller Café Jumpfood. Her uddannes børnene desuden i hygiejne, håndtering af råvarer og salg af mad til skolens elever.
  • Skolen tilbyder omdeling af skolemælk og mulighed for koldt drikkevand.

Den daglige praksis

Skolen forventer, at eleverne har spist et sundt og nærende morgenmåltid, inden de kommer i skole. Hvis eleverne har svært ved at spise morgenmad hjemme, kan de medbringe frugt/brød eller lignende, som kan spises lige før skolestart.

HFO for 0. til 2. klasse tilbyder morgenmad til børn. Det er havregryn med mælk og lignende. Morgenmaden kan nydes inden skolestart i HFO. Ønsker børnene andre typer morgenmad, skal de selv medbringe frugt/brød eller lignende eller spise hjemmefra.

Det er ønskeligt at alle børn medbringer en lille madpakke til første pause. Det kan være frugt/brød eller lignende. I spisepausen foregår spisning samlet i klassen eller i Maxi/Storeklub når der er Café. Der skal være ro og tid til at spise.

I HFO spises dagens mad, når HFO åbner om eftermiddagen. Dagens mad planlægges en uge i forvejen, så alle børn kan orientere sig i de kommendes dages muligheder. Der er fokus på dette mellemmåltid, da det har stor betydning for børnene og for, hvordan resten af deres eftermiddag forløber

Drikkevarer  

  • Der er mælkeordning på skolen, som forældrene tilmelder deres børn direkte gennem det leverende selskab. 
  • Børnene kan medbringe vand og mælk i egen drikkedunk.
  • Søde drikke som sodavand og saft frabedes.  
  • Frisk, koldt drikkevand kan tappes af skolens vandhaner.

 

Fødselsdage

Klassens forældre aftaler, om der skal medbringes noget spiseligt på fødselsdage.

Skole/HFO-arrangementer

Ved arrangementer med spisning på skolen tænkes i sunde produkter. Dog kan der dispenseres ved festlige lejligheder. Der tages hensyn til allergi og elever med overvægt.

 

Venlig hilsen Skolens bestyrelse og ledelse

Marts 2020